Forfatter & Tandlæge

HENNY MIKKELSEN


 

På baggrund af den historiske slægts-roman

DE FREMMEDE ...

holder jeg foredraget:

”Formidling af slægtens historie”


I foredraget kommer jeg ind på hvorfor og hvordan, jeg kom i gang med slægtsforskning, og hvor jeg har hentet alle mine oplysninger fra.
Jeg vil give et indblik i Kartoffeltyskernes historie, hvor de kom fra, hvordan de kom herop, og hvor de slog sig ned henne. Jeg vil desuden fortælle lidt om baggrunden for, at de kom til Danmark og om alle de problemer, der fulgte med.
Desuden vil jeg komme ind på, hvordan det gik med den store gruppe, der enten blev udvist igen eller valgte at forlade Danmark frivilligt.

Jeg kan kontaktes på mailadressen hennymikkelsen@gmail eller på telefon 23 93 45 82, hvis man ønsker at booke et foredrag (varighed efter ønske -  evt. ca. 2 timer inkl. pause).

 


Tv-interview

Dette link nedenfor henviser til en halv times TV interview om DE FREMMEDE.
Udsendelsen er tilrettelagt af Stig Ulrichsen og hedder ”Welcome to my world”...
https://youtu.be/OomzQ3yGyC8

 

 

FOREDRAG OM SØREN KIERKEGAARD

Jeg stiller mig gerne til rådighed med et "helt nede på jorden" foredrag om Søren Kierkegaard og hans tanker. Mit foredrag varer ca. 2 timer og tager udgangspunkt i 2. udgave af bogen:
 " HVEM SØREN VIL IKKE GERNE FORSTÅ KIERKEGAARD?".
Jeg sætter ord på en ny og anderledes fortolkning af Søren Kierkegaards filosofi, f.eks. når det handler om tro, tanker, følelser, inderlighed og engagement, og hvad det vil sige ”at være sig selv”. Foredraget formidles i et let forståeligt sprog med henblik på at gøre Kierkegaards tanker tilgængelige for helt almindelige mennesker. 
Mit foredrag ligner på ingen måde andre foredrag om Søren Kierkegaard, da jeg forsøger at gøre hans filosofi anvendelig, ved bl.a. at koble den på noget i mit eget liv og ikke mindst på den tid, vi lever i.
Jeg redegør bl.a. for, hvad Kierkegaard har betydet for mig, hvorfor jeg mener, han er mere aktuel i dag end nogensinde før, og hvordan han på en måde har forudset de psykiske problemer og ikke mindst de samfundsproblemer, vi har i dag. Via hans filosofi, kan vi få et bud på årsagen til problemerne og ikke mindst mulige løsninger.